En lang trist vinter kan skabe en lang ufrivillig pause i flyvningen, og det kan gå ud over præstationerne. Man skal ud og ’banke rust af’ inden man er klar til en ny sæson. Alle piloter skal jo selv vurdere om de er ’fit to fly’, men der er to områder hvor flyveklubbens bestyrelse har bestemt sig for at stramme kravene: 1) Leje af klubbens fly (pt. OY-BKD og D-EMFH) og 2) Flyvning med passagerer til klubbens arrangementer (primært Åbent Hus) uanset hvilket fly der anvendes. Bestyrelsen har valgt at indføre et ’træningsbarometer’ der på simpel vis indikerer om man er ’rusten’ og bør træne, eller om man er i god træningsform. Træningsbarometeret måler på kombinationen af antal flyvetimer og antal landinger inden for de sidste 6 måneder og på det grundlag placeres man i enten Grønt, Gult eller Rødt område.

Du må gerne bruge træningssimulatoren til at bestemme din træningsstatus. Tryk her!