Åbent Hus i Randers Festuge 2026 blev en succes – tak for besøget!

Tirsdag den 11. august slog Randers Flyveklub dørene op til Åbent Hus på Randers Flyveplads som en del af Randers Festuge. Og sikke en dag. Rigtig mange gæster lagde vejen forbi for at se flyene, snakke med piloterne og opleve pladsen helt tæt på.

Vi fløj mange introduktionsflyvninger, og en del gæster så Randers fra luften for allerførste gang – den oplevelse glemmer man ikke lige. Ved grillen gik der ikke lang tid mellem pølserne, og der blev talt fly, flyvning og pilotdrømme i timevis.

Tak til alle jer, der mødte op. Og en særlig tak til de medlemmer, der hjalp til før, under og efter arrangementet – uden jer var dagen ikke blevet, hvad den blev. Også tak til de piloter, der kom flyvende til EKRD og lagde ruten forbi Randers.

Har du taget billeder?
Vi samler stemningsbilleder fra dagen til en lille montage. Send gerne dine fotos til sekretaer@randersflyveklub.dk – vi glæder os til at se dem.

Fik du blod på tanden?
Hver første lørdag i måneden holder vi Åben Hus fra kl. 10.00 til 14.00, hvor du er velkommen til at kigge forbi, se flyene og høre mere om vejen til flyvecertifikatet – helt uforpligtende. Der bliver uddannet piloter direkte fra Randers Flyveplads, så drømmen ligger tættere på, end du måske tror.

Læs mere på www.randersflyveklub.dk og følg os på Facebook: Randers Flyveklub.

Vi ses på pladsen.

Læs mere

Bliv Pilot – Informationsmøde kl 18.00 13. august og 18. august

Bliv uddannet privatpilot hos Randers Flyveklub.

Randers Flyveklub starter næste hold af PPL- og LAPL-elever i starten af september.

Tirsdag den 18. august Kl. 18:30 holder vi et informationsmøde om uddannelsen på Randers flyveplads. Kom og hør nærmere om kravene, om forløbet og om hvad det nok løber op i (hint: fra ca. 85.000 kr.)

Tilmelding er ikke nødvendig, men drop evt. en mail på flyveskole@randersflyveklub.dk hvis du har planer om at dukke op på tirsdag.

PS. Teoriundervisningen dækker også kravene til UL-flyvning og vi er ved at anskaffe et UL-fly.

Læs mere

Bliv Pilot – NYT HOLD STARTER I SEPTEMBER.

Tirsdag den 18. august Kl. 18:30 holder vi et informationsmøde om uddannelsen

Skal du være vores næste pilot-elev? Bliv uddannet privatpilot hos Randers Flyveklub.Randers Flyveklub starter næste hold af PPL- og LAPL-elever i starten af september.

Tirsdag den 18. august Kl. 18:30 holder vi et informationsmøde om uddannelsen på Randers flyveplads.

Kom og hør nærmere om kravene, om forløbet og om hvad det nok løber op i (hint: fra ca. 85.000 kr.)

Tilmelding er ikke nødvendig, men drop evt. en mail på flyveskole@randersflyveklub.dk hvis du har planer om at dukke op på tirsdag.

PS. Teoriundervisningen dækker også kravene til UL-flyvning og vi er ved at anskaffe et UL-fly.

Læs mere

Velkommen til åbent hus lørdag den 5. September

Lørdag den 5. September inviterer vi igen til åbent hus arrangement. Det vil sige, at der er mulighed for en introduktionsflyvning over Randers med en af vores dygtige piloter. Prisen er 300,-/pr person. Bemærk at reglerne påbyder, at der kun må være to passagerer pr. flyvning.

Det er ikke nødvendigt med reservation. I møder bare op på flyvepladsen, så sørger vi for at I kommer ud at flyve. 

Udover flyvning er det muligt at snakke med klubbens medlemmer eller bare nyde flyverne starte og lande.

Kom ud på Randers Flyveplads lørdag mellem kl. 10 og 14. Vi glæder os til at se jer.

Læs mere

TIllyke til Emil

Det er som det bare ingen ende vil tage 😃

I dag var det så Emil der i 31 graders varme tog sin første solotur i klubben Piper 28.

Stort tillykke til Emil 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Læs mere

TIllyke til Andreas

Andreas bestod sin PPL Skill Test med Palle Nørby som eksaminator 🇩🇰 Andreas er vores hidtil yngste elev, og han har gennemgået PPL uddannelsen på bare 3½ måned, hvilket også er rekord.

Stort tillykke, Andreas 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Læs mere

TIllyke til Christoffer

Så var det Christoffers tur til at mødes med examiner Palle.

Det blev til en meget succesfuld bestået LAPL Skill Test

Stort tillykke til Christoffer! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Læs mere

Randers Flyveklub og Østjyllands Ultralet Flyveklub fusionerer

Pr. 1. januar er Randers Flyveklub og Østjyllands Ultralet Flyveklub fusioneret. Sammen danner de nu
én af Danmarks største flyveklubber med omkring 140 medlemmer. Fusionen medfører, at den
fælles Østjysk Flyveskole fremover kan tilbyde en bred vifte af flyveuddannelse inden for både
traditionelle motorfly og ultralet fly

Østjysk Flyveskole tilbyder nu uddannelse til PPL, LAPL og UL-flyvecertifikat, hvilket giver kommende
privatpiloter mulighed for at vælge den certificering, der passer bedst til deres behov.
Flyveuddannelsen gennemføres på en moderne og varieret flyflåde, bestående af Piper PA-28,
Diamond DA20, Diamond DA40 samt ICP Savannah.
I januar måned startede nyt teorihold, som dækker samtlige certifikattyper, det er stadig muligt at
komme med på holdet.
“Fusionen giver os en stærkere organisation, bedre udnyttelse af ressourcerne og ikke mindst
mulighed for at tilbyde en samlet flyveuddannelse i Østjylland. Vi oplever stor interesse for flyvning,
og nu kan vi imødekomme både motorfly- og ultralet piloter under samme tag,”
siger Lars Jensen, formand for Randers Flyveklub og leder af Østjysk Flyveskole.
Østjysk Flyveskole har samtidig fokus på en konkurrencedygtig prissætning. Et eksempel er LAPL-
certifikatet, som er estimeret til under 100.000 kroner, hvilket placerer skolen blandt de billigste i
Danmark.
For interesserede tilbyder flyveklubben introduktionsflyvninger den første lørdag i hver måned fra
flyvepladsen ved Randers. Potentielle elever er altid velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe og en
uforpligtende snak om, hvordan man kommer i gang med sit flyveuddannelsesforløb.

Kontakt
Randers flyveklub og Østjysk Flyveskole
📞 20 47 22 63 / 22 72 78 08
✉ flyveskole@randersflyveklub.dk

Læs mere

træningsbarometer fra 1. januar 2026 – Simulator tilgængelig

En lang trist vinter kan skabe en lang ufrivillig pause i flyvningen, og det kan gå ud over præstationerne. Man skal ud og ’banke rust af’ inden man er klar til en ny sæson. Alle piloter skal jo selv vurdere om de er ’fit to fly’, men der er to områder hvor flyveklubbens bestyrelse har bestemt sig for at stramme kravene: 1) Leje af klubbens fly (pt. OY-BKD og D-EMFH) og 2) Flyvning med passagerer til klubbens arrangementer (primært Åbent Hus) uanset hvilket fly der anvendes. Bestyrelsen har valgt at indføre et ’træningsbarometer’ der på simpel vis indikerer om man er ’rusten’ og bør træne, eller om man er i god træningsform. Træningsbarometeret måler på kombinationen af antal flyvetimer og antal landinger inden for de sidste 6 måneder og på det grundlag placeres man i enten Grønt, Gult eller Rødt område.

Du må gerne bruge træningssimulatoren til at bestemme din træningsstatus. Tryk her!

Læs mere