BLIV MEDLEM AF RANDERS FLYVEKLUB

Er du pilot, fly-interesseret eller ønsker du at være en del af en aktiv flyveklub med et hyggeligt klubmiljø i dit nærområde? Så burde du melde dig ind i Randers Flyveklub. Klubben tilbyder forskellige former for medlemskaber:
- Standard medlemskab (piloter eller pilot elever) 650 kr/år
- Interessemedlemskab 350 kr/år
Ud over standardmedlemsskabet skal du også betale et medlemsskab af AOPA DMU på 750 kr/år. Hvis du også vil være medlem af Dansk Luftsports Union (DLU) koster det yderligere 60 kr/år.
Medlemsskab af AOPA DMU er obligatorisk, men skal dog kun betales én gang. Således at hvis man betaler til AOPA DMU og DLU igennem et andet klubmedlemsskab, så bliver man kun opkrævet én gang. Hvis du allerede betaler til AOPA DMU og DLU, så beder vi dig skrive i kommentarfeltet hvilken klub du betaler gennem.
Som medlem af Randers Flyveklub har du mulighed for at deltage og bidrage aktivt til et spændende klubliv og fritidsaktivitet. Der er mange udfordringer og oplevelser at hente her. Du får mulighed for nye venner. I vinterhalvåret arrangeres foredrag og undervisningsaktiviteter, julefrokost og julemandsrally. I sommerhalvåret stiger flyveaktiviteterne, der er flyveture, landingskonkurrencer, og sommerfest.
Klubmedlemmer uden certifikat lærer hurtigt piloterne at kende og her opstår der muligheder for at deltage i ture som ”besætning el. passager”.
Hver lørdag mødes vi til fælles morgenkaffe i klubhuset.
Som personligt medlem af Randers Flyveklub kan optages enhver person med interesse i klubbens virke. Der er ingen særlige krav til medlemskab. Indmeldelse kan ske ved at udfylde blanketten på denne side.

