LEJ ET FLY I RANDERS FLYVEKLUB
Regler og vilkår for flyleje
Som medlem af Randers Flyveklub kan du også komme på vingerne, selvom du ikke ejer dine egne. Udover at klubben ejer sit eget fly – en Piper PA-28-180 – som udlejes til medlemmer, så faciliteter og administrerer klubben også udlejning af fly mellem medlemmer med eget fly, og medlemmer uden eget fly.
Betingelser for at leje fly gennem Randers Flyveklub
For at kunne leje fly i Randers Flyveklub, skal piloten leve op til nedenstående krav.
- Være i besiddelse af gyldigt og til fly-typen relevant certifikat eller under uddannelse i Østjysk Flyveskole
- For solo flyvning være i besiddelse af gyldigt radiobevis – minimum N-BEG
- Være i besiddelse af gyldigt og relevant medical
- Være medlem af Randers Flyveklub (standard medlemskab)
- Have læst og accepteret klubbens regler og vilkår for leje af fly, herunder regler omkring selvrisiko. Kan downloades her
- Kunne dokumentere minimum 2 timer som PIC på flytypen inden for de forgangne 3 år, eller flyve én time på flytypen med en instruktør
Leje af fly i Randers Flyveklub
Man lejer fly i Randers Flyveklub via bookingssystemet – https://klubfly.oywings.com. Det er også gennem dette system, der udfyldes flyverapport efter afsluttet flyleje. For medlemmer indeholder bookingsystemet også en digital logbog.
Alle medlemmer, der ønsker at have adgang til flyleje i Randers Flyveklub, gør dette ved at henvende sig til Klubfly via klubfly@randersflyveklub.dk.
Et fly kan maksimalt lejes for 24 timer pr. booking. Længere udlejninger skal aftales med Klubfly.
Efter endt flyvning vil medlemmet få tilsendt et link til flyrapport pr. mail, som denne skal udfylde og på baggrund heraf betale for flyvningen ved at overføre til klubbens konto eller benytte betalingskort.
Ved skader/havari hæfter piloten for skader op til forsikringens selvrisiko. For OY-BKD er selvrisikoen 1000 Euro. Skader skal omgående meldes til både Klubfly og Randers Flyservice.
Mangler og uregelmæssigheder skal, så snart disse opdages meldes til Klubfly og Randers Flyservice.
I klubflyet bør der altid forefindes 1 liter motorolie. Yderliger olie findes i hagaren.
Hvis det lejede fly af en eller anden årsag – dvs. mekanisk svigt eller uregelmæssigheder, vejr- forhold, sygdom eller andet – ikke kan komme ”hjem” til Randers i henhold til bookingen, skal dette straks meddeles Klubfly.
Det er lejers ansvar at aflevere det lejede fly i pæn og præsentabel stand. I hangar 1 står der spand, børster og klude som kan bruges til at vaske insekter og jord af flyverene.
Klubfly træffes på klubfly@randersflyveklub.dk
Randes Flyservice træffes på tlf.: 25107060 eller randersflyservice@gmail.com
Erklæring med betingelser, regler og vilkår kan downloades herunder
Fly til leje
På nuværende tilbydes følgende fly til udlejning gennem Randers Flyveklub.