EN AKTIV FLYVEKLUB
Randers Flyveklub er ikke kun en af landets største flyveklubber, men er også en aktiv flyveklub. I løbet af året – både inden- og udenfor den primære flyvesæson, arrangerer vi forskellige aktiviteter. Nogle aktiviteter henvender sig udelukkende til flyverfolket, mens andre henvender sig til nysgerrige der gerne vil lette tættere på vores verden.
Vi vil løbende slå aktiviteterne op både her og på vores Facebookside. Vi håber på at se dig til nogle af vores arrangementer.
FASTE AKTIVITETER
ÅBENT HUS – 1. lørdag i måneden (hele året)
Vi inviterer alle med en interesse for flyvning eller dem der blot er nysgerrige, til åbent hus på Randers Flyveplads. Få en snak med piloter og andre flyveinteresserede, oplev maskinerne på nært hold eller se flyverne starte og lande på bane 25/07.
Fra kl. 10 – 14 er der mulighed for at købe sig til en introduktionsflyvning i nærområdet. Prisen er 300,- pr person og der kan være to passagerer sammen i flyet. Det er ikke nødvendigt med reservation. I møder bare op på flyvepladsen, så sørger vi for at I kommer ud at flyve.
Lørdagskaffe – hver lørdag
Hver lørdag mødes vi til en hyggelig snak over kaffe og rundstykker i flyveklubbens lokaler.
Alle der interesserer sig for flyvning er velkommen.
Der er åbent fra 9 til 12. Kaffe og rundstykker koster 22 kr.
SENESTE AKTIVITETER
31. december 2023 – Nytårsparole på flyvepladsen
14. december 2023 – Informationsmøde vedr flyveskole kl 19 på flyvepladsen
Klubben serverer glögg og æbleskiver
16. april. 2023 – Klubtur til Odense – “Den Flyvende Hangar” og Besættelsesmuseet
Så er det lige straks tid til årets første klubtur.
Søndag den 16. april prøver vi at komme afsted på en relativt kort tur til Odense – overkommeligt for alle.
Vi møde i klubben kl. 9 til kaffe og rundstykker. Når vi er klar (ca. 10) er der afgang. Vel ankommet til Odense går vi i “Den Flyvende Hangar” hvor Jens Ploug Larsen har sin private samling af bl.a. AN-2 og Aero L-29 Delfin (OY-LSD)
Derefter spiser vi frokost i caféen og så smutter vi over i besættelsesmuseet som også ligger på flyvepladsen.
Når vi er klar til det, flyver vi hjem igen – Enten direkte eller ad en omvej man selv finder på.
Tilmelding til klubtur@randersflyveklub.dk senest fredag den 14. april kl. 19.
Find selv en pilot at dele turen med og aftal pris mm. Kontakt sekretaer@randersflyveklub.dk for en plads i klubflyveren – enten som pilot eller passager.
Det koster 22 kr. for kaffe og rundstykker og 40 kr. for hangar og museum. Frokost betaler I selv i caféen.
Se video om Den Flyvende Hangar : https://youtu.be/zaN9ZaOLSOs
4. marts 2023 – Åbent hus med mulighed for introduktionsflyvning.
22. februar 2023 – Musikaften med irsk/skotsk musik i flyveklubben.
“Irsk Stuvning” underholder. Se mail for mere info.
4. februar 2023 – Åbent hus med mulighed for introduktionsflyvning.
23. januar 2023 – Besøg på Aarhus Lufthavn.
KOMMENDE AKTIVITETER
2. marts 2024 – Åbent hus med mulighed for introduktionsflyvning.
ANDRE SPÆNDENDE AKTIVITETER
Skriv til sekretæren, hvis du kender andre spændende flyve-aktiviteter der bør tilføjes.